22
Mar

Vi søger en - Daglig leder/Tovholder

Har du gnisten, der kan være med til at puste til ilden?

Er du en ildsjæl, der brænder for at koordinere og sikre opfølgning? Som daglig leder i Dansk Pejsebutikkers Brancheforening, tilbydes du en alsidig hverdag, hvor du får mulighed for at komme tæt på beslutningsprocesserne og samarbejder med en aktiv bestyrelse, som brænder for branchen. Du får en central rolle, hvor du aktivt er med til at præge udviklingen i foreningen og bidrage til at styrke markedspositionen. Du får et spændende job med udfordrende arbejdsopgaver i en stilling med mulighed for flexjob med 10-20 arbejdstimer ugentligt.

Som daglig leder bliver du ansvarlig for at agere tovholder på de opgaver, der bliver besluttet af bestyrelsen. I samarbejde med Genie Corp bliver du foreningens røde tråd blandt medlemmerne, hvor du sørger for at udsende information til alle medlemmer om foreningens arbejde, og hvad der rør sig i markedet. Du varetager desuden følgende arbejdsopgaver:

• Deltagelse i bestyrelsesmøder og generalforsamlinger
• Deltagelse i møder med foreningens samarbejdspartnere
• Arbejde med regler og godkendelser, uddannelse / certificering samt politisk debat og lovforslag
• Besøge de enkelte butikker med henblik på cases, ønsker til opgaver og information til Danske Pejsebutikkers Brancheforenings hjemmeside
• Besøge tilsvarende foreninger for at erfaringsudveksle og få inspiration til udvikling og succes

For at få succes i rollen, er det en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har fået erfaring med at agere tovholder og sikre eksekvering. Du er en loyal person, som trives ved at være tæt på beslutningsprocesserne. Du er proaktiv, struktureret og engageret, hvilket sikrer, at du arbejder aktivt og målrettet med de opgaver, der igangsættes af bestyrelsen og formår at følge dem til dørs. Vigtigst af alt er du en ildsjæl, som brænder for at gøre en forskel og bidrage til udviklingen af foreningen.

Er du den nye Daglige leder / Tovholder til Danske Pejsebutikkers Brancheforening, så opfordrer vi dig til at søge jobbet snarest.


Danske Pejsebutikkers Brancheforening er en sammenslutning af Danmarks førende pejseforhandlere. Brancheforeningen blev stiftet i maj 2018 og har i dag 36 medlemmer fordelt over hele Danmark. Brancheforeningens medlemmer er kendetegnet ved et højt fagligt niveau, mange års erfaring samt god kundeservice. Dansk Pejsebutikkers Brancheforening arbejder pt. med delautorisation på montage af gaspejs, forenkling af regler omkring installation, uddannelse / certificering af montører samt godkendelser og vejledninger på materialer til montage.

Til at sikre opfølgning og agere tovholder på de opgaver, der bliver besluttet i bestyrelsen, søger vi nu en engageret og proaktiv