Skorstenen


Skorstenen er helt afgørende for, at du får glæde af din brændeovn. Du skal se skorstenen som ildstedets motor. Det det korrekte træk i skorstenen, der sikrer problemfri optænding og en god og miljøvenlig forbrænding uden sod på ruden, røg i stuen osv. Den slags kan sagtens undgås.
Skorstenen skal være dimensioneret rigtigt i forhold til brændeovnen. Skorstenen skal have den rette diameter og ikke mindst højde. Skorstenen skal være tæt, og den skal være placeret, så røgen frit kan føres væk.

I særlige tilfælde kan en røgsuger hjælpe til altid at skabe det optimale træk i skorstenen.

Det kan måske lyde kompliceret, men det er nemt at forebygge problemer, så du altid kan nyde din brændeovn. Spørg din pejsebutik til råds for at få den bedste løsning – for dig og for miljøet.